2.-5. Mosebog fortæller om israelitternes 40-årige ophold i ørkenen fra udvandringen af Egypten til de nåede Nebo Bjerg, hvorfra de så ind i Det Forjættede Land. De fleste oplysninger om ørkenvandringen findes i 4. Mosebog, som nævner mange navne på steder undervejs. Man kan dog ikke med sikkerhed indtegne ruten på et moderne kort, da de fleste navne ikke eksisterer mere. Både Det Gamle og Det Nye Testamente ser tilbage på de 40 år som en afgørende tid, hvor Israels folk lærte en vigtig lektie om dets egne svagheder og fald, men også om Guds nåde og omsorg. Paulus siger, at be- retningen om ørkenvandringen er skrevet for at vejlede kristne (1 Kor 10,11). Moses er den centrale person undervejs, hvor store ting skete: Mannaunderet, lov- givningen på Sinaj, oprør mod Gud og Moses, kobberslangen, nederlag og sejre.